Skipperlabskovs

Skipperlapskovs

Efteråret og vinteren giver mig altid lyst til gryderetter, og skipperlapskovs er så nemt at det hurtigt er ved at blive en af min stor-favoritter. Man skal bare huske at sætte tid nok af til at koge det ordentlig mørt – i alt 1½-2 timer, men forberedelsen tager blot 20-30 minutter. Min version har nok lidt flere krydderier end vores bedstemødre brugte, men for mig gør det den bare endnu bedre.

Skipperlabskovs

Forb. tid10 min
Tilb. tid2 t
Samlet tid2 t 10 min
Ret: Hovedret
Køkken: Nordisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Foodies.dk

Ingredienser

  • 750-900 g oksekød i tern på ca 1½ cm bedst med tykkam eller bov
  • kg kartofler gennemsnitlig størrelse skæres i kvarte og så skiver, ca 5mm tykke
  • 4 løg i grove tern
  • 3 fed hvidløg i skiver på 2-3 mm i skiver på 2-3 mm
  • 5 laurbærblade
  • 1 tsk hele sorte peberkorn
  • 5 hele nelliker
  • 1 stjerneanis
  • Vand
  • 50 g smør
  • Salt

Sådan gør du

  • Kom kødet i kogende vand og lad det koge ca 2 min (til vandet koger godt igen). Fisk det op og skyl det under koldt vand og skyl/vask skummet af gryden. På denne måde fjerne du urenheder fra kødet, ellers bliver det ret ulækkert at se på
  • Læg ca. halvdelen af smørret i gryden og tilsæt løg og hvidløg, svits det så løgene bliver næsten klare, men ikke brune. Læg kødet tilbage i gyden og hæld vand på så det lige dækker. Laurbærbladene lægges direkte i vandet men de andre kryderier kommes med fordel i en thepose som lukkes tæt med kødsnor, men sådan at der er masser af plads til kryderierne. Koges i 1-1½ time under låg. (Kødet skal være næsten mørt)
  • Læg nu kartoflerne ovenpå kødet og kog videre under låg til de er møre – 20-30 min.
  • Fisk laurbærblade og krydderiposen op, mas evt. kartolerne lidt med et kartoffelmosjern og bland det hele godt sammen. Smelt resten af smøret ned i og rør godt rundt. Smag til med lidt salt.
  • Klip purløg over.
  • Server med syltede rødbeder (evt skåret i tern) og rugbrød, evt. ristet og smurt med tyndt lag smør.

Noter

Der burde være nok til 4 personer, men det smager så godt så vi to nogen gange kommer til at spise det hele på en gang….