Methi Murgh

Methi er bladende fra bukkehorn og kan bruges både friske og tørrede. Friske, som i denne ret med kylling, bruges de ofte lidt som spinat, men modsat spinat har de en ret kraftig smag.

750 gr kylling (lår/overlår)
2 løg
5 cm ingefær
2 grønne chili
10 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
½ tsk sorte sennepsfrø
1 tsk garam masala
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt kanel
2½ dl yoghurt (Græsk eller naturel)
2½ dl hakkede methi blade (jeg brugte frosne)
2-3 spsk olie (raps eller jordnød)

Hak løg, ingefær, chili og hvidløg meget fint i minihakker ller foodprocesser. Kom olie, spidskommen og sennepsfrø i en grude og varm det op.

Bland de stødte krydderier med en smule vand. Når sennepsfrøene begynder at springe kommes de i gryden og svitzes kort. Herefter kommes den finthakkede løgblanding i gryden og steges indtil lugten af rå løg forsvinder (5-6 min).

Kom yoghurt og methi blade i og rør godt rundt inden kyllingestykkerne vendes i. Kom låget på og lad retten simre ved lav varme i 40-45min eller kyllingestykkerne er færdige.

Serveres med ris eller indiske brød til.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.