Bacontærte

Bacon – livets salt, verdens bedste krydderi og mange andre navne. Her blandet med æg og fløde inden det bages i ovnen.

Denne blev spist til aftensmad med en stor salat (skal jo være sundt), men den passer helt sikkert fint til en brunch eller frokost.

ADVARSEL: Dette er absolut ikke slankemad!

500gr bacon i tynde skiver
200gr Comté ost
10 forårsløg
6 æg
2½ dl piskefløde
½dl æblejuice
En smule smør
Friskkværnet peber
1 tærtedej (jeg brugte en færdiglavet)

Tænd ovnen på 2000 – nu skal der nemlig steges bacon! Til denne opskrift skal bacon skiverne steges helt sprøde og det gøres nemmest af flere omgange i ovnen. Man kan muligvis have flere plader på en gang i varmlufts ovn men I vores gamle model så er det 1 plade ad gangen. Kom bagepapir på pladen, fordel bacon skiverne på pladen og når ovnen er varm kommes den i ovnen. Skiverne skal have ca. 10-12min indtil de er helt sprøde. Tag skiverne af pladen med det samme og læg dem på noget fedtsugenede (køkkenrulle er fint). Gentages indtil alle skiverne er skønne og sprøde og hele familien kredser om køkkenet på grund af den skønne bacon duft.

Samtidigt med at bacon steges i ovnen forberedes resten. Rens forårsløgene og skær dem i tynde skiver, hvorefter de steges til de er bløde i lidt smør. Tages af varmen og stilles til side.

I en stor skål piskes æg, fløde og æblejuice sammen.
Riv osten.

Find en tærteform frem, smør den og kom den udrullede tærtedej heri.

Når alt bacon er stegt skrues der ned for ovnen til 175gr og baconen får love til at køle af.
Når baconen er kølet af skal det knækkes i små stykker og kommes op i skålen til æggeblandingen. Herefter kommes forårsløg l blandingen (husk smørret – det har smagen) og der røres godt rundt.

Kom fyldet i tærten og fordel den revne ost henover.

Tærten bages ved 1750 i ca. 40 min indtil fyldet ikke længere er flydende. Man kan stikke en kniv ned i midten og tjekke at der ikke hænger noget ved når man tager den ud igen.

Lad tærten hvile 10 min inden den serveres.

3 thoughts on “Bacontærte

  1. Hej Michael.
    Rigtig god opskrift. Nogle gange behøver det hele altså heller ikke at være sundt, man overlever nok. Jeg lavede retten, men udskiftede dog fløden med creme fraiche (sådan en helt fedtfattig en), og det gav stadig et skønt og velsmagende resultat. På den måde bliver den en smule mere sundhedsvenlig :).
    Rigtig god ide med æblejuicen, det havde jeg aldrig hørt om før. Men smagte skønt.

Leave a Reply to Jonathan Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.