Denne opskrift blev opfundet, her til aften, ved et tilfælde på grund af en indkøbstur med min 11-årige søn (læs historien på Mikroblød), og trods det at det hele startede uden en plan, endte det med en ret der tåler gentagelse og offentliggørelse.
Ingredienser
- 250 gr torskefilet
- 1 dåse hakket tomat
- 15-20 Kalamata oliven (med eller uden sten)
- 1 løg
- 3-4 fed hakket hvidløg
- en lille håndfuld hakket persille
- Olivenolie
- salt/peber
Tilberedning
Lav en simpel tomat sovs, ved at svitse løg og hvidløg i lidt oliven olie. Kom tomat, salt/peber i og lad det simre i 10-15min.
Smør et lille ildfast fad med lidt olie og læg fisken i bunden. Sørg for at fileterne ikke ligger i lag. Fordel kalamata oliverne over torsken. Kom persillen i tomat sovsen og hæld den over fisken.
Kommes i ovnen ved 175 i ca. 20 min.
One thought on “Torsk i tomat, med Kalamata oliven”