Mexicansk Guacamole

Guacamole er en avocado dip der oprindeligt er fra Mexico men nu har bredt sig over hele verdenen. Her i Danmark kommes der af en eller anden grund  meget ofte creme fraiche i, men efter min mening er det at ødelægge retten.

En perfekt guacamole begynder med modne avocadoer. Avocadoerne skal give sig en smule når der trykkes på dem for at vise de er modne. En autentisk guacamole opskrift vil indeholde lidt hakket tomat, salt og peber efter behag. Ofte vil de også indeholde løg, chili og koriander.

Denne opskrift egner sig som tilbehør til tacos, fondue, burgere eller som dip til nachos
 
2 modne avocadoer
1 lille rødløg, hakket fint
1 lille rød chili, uden kerner hakket fint
2 spsk koriander, fint hakket (kan udelades)
1 spsk limesaft
3-4 spsk hakket tomat, kun kødet (fjern skind og kerner)
Salt & Peber

Halver avocadoerne og fjern stenen (gøres nemmest ved at hakke en karp kniv ned i stenen og vride den løs). Tag ‘kødet’ ud af skallerne med en stor ske og kom det op i en skål. Hæld limesaft over med det samme for at undgå det bliver brunt. Mos herefter avocado kødet med en gaffel.

Kom resten af ingredienserne i undtagen salt & peber og rør godt rundt. Smag derefter til med salt og peber.

Efterlad gerne en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.