Pasta Carbonara

Denne dejlige simple pastaret kan laves på utallige måder og det er en næsten religiøs diskussion om der skal fløde i eller ej.

Jeg laver den som en hurtig ret, når lysten til god mad overskygger tiden til at lave den, eller når Vivi plager mig, da det er en af hendes favoritter.

Til 3 personer bruger jeg
300 gr Pasta (spaghetti eller tagliatelle)
150 gr bacon i tern
2 æg
75 gr Parmesanost, friskrevet
Frisk kværnet peber
Lidt olivenolie

Kog pastaen i følge typens anvisning. Mens pasaten koges laves resten af retten.

Steg bacontern på en pande i en smule olivenolie. Pisk æg sammen i en skål og kom parmesanosten i.

Når pastaen er klar hældes vandet fra og pastaen kommes i panden sammen med baconternene. Æggeblandingen hældes i og der røres rundt til ægget er kogt af varmen. Pas på det ikke får for meget, målet er en cremet konsistens.

Serveres straks med frisk kværnet peber over toppen.

Er man ikke fanatisk når det kommer til klassisk carbonara kan man sgatens variere den en smule. Jeg kommer for eksempel nogle gange et hakket løg i, som steger med sammen med baconen, eller lidt hvidløg. En lille hådfuld persille i retten til sidst er heller ikke ringe. Ønskes en lidt mere cremet konsistens kan der også ‘snydes’ ved hjælp af en ½ dl fløde.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.