Hummus

Traditionel mellemøstlig kikærtedip. Der findes mange opskrifter på denne populære dip alt efter hvor den kommer fra.

Den nemmeste måde at lave hummus er at købe kikærter på dåse. Disse er allerede kogt og derfor klar til brug. Kan man ikke finde dem på dåse, eller vil man hellere selv lave det hele fra bunden, bruges

2½ dl kikærter
1 liter vand

Kikærterne lægges i blød i vandet i natten over. Dryppes af og koges herefter ved lav varme i 1 time. Hæld vandet fra og lad dem køle ned.

Udover kikærterne skal der bruges

2/3 dl friskpresset citronsaft (brug mindre hvis citronen er meget sur)
2/3 dl god olivenolie
2 fed hvidløg
½ tsk salt
1-2 spsk vand
Evt sød paprika og olivenolie til pynt

Tilberedningen er nem: Kom alle ingrdienser undtagen vand og pynt op i en blender og blend til der ikke er klumper. Tilsæt vand til du får den ønskede konsistens.

Serveres i en skål pyntet med sød paprika og en smule olivenolie.

En af de mest udbredte varianter af Hummus er ‘Hummes bi tahina’ som er samme grundopskrift me´n med 1½-2 dl tahini tilsat.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.