Kartoffelmos med cheddarost og hvidløg

Søndag aften og ingen har egentligt tænkt på at købe ind til aftensmad. Et hurtigt kig i køkkenet afslører at der ikke er det store på lager.

Kartoflerne står i hjørnet og trænger til at blive spist. Der står et stykke cheddarost i køleskabet…. Hmmm…. Gad vide om ikke man kan lave en kartoffelmos med cheddar og så for at få lidt ekstra smag så også noget hvidløg.

Retten blev nogenlunde sådan her

2 kg kartofler,skrællet

6 fed hvidløg, pillede

150 gr revet cheddarost

2 dl mælk

en klump smør (tror der var ca. 20gr)

Salt & Peber

Kom kartoflerne op i en stor gryde og kom hvidløgene i også. Dæk det hele med vand, bring i kog og lad dem koge i 18-20min til det er klar.

Hæld vandet fra kartoflerne og kom ost, mælk (kan med fordel varmes inden) og smør op i gryden. Mos det hele sammen med kartoffelmosjern, elpisker, ske eller hvad du har lyst til at bruge og bliv ved indtil klumperne er væk og mosen er luftig. Vil du have en hel glat mos kommes den gennem en sigte til sidst – men det gider jeg personligt ikke til hjemmebrug.

Smag mosen til med salt og peber og server.

I dag blev den serveret med stegte koteletter (brunet på panden og stegt færdig i ovnen) og en rødvinsreduktion med skalotteløg der blev monteret med lift smør til sidst.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.