Jordbær drink

Hvert forår får jeg en enorm lyst til jordbær, men friske jordbær på denne årstid er simpelt hen for dyre, for umodne og som regel fra områder hvor man reelt ødelægger en masse omkringliggende natur for at fremdyrke dem så tidligt, hvilket jeg ikke helt synes jeg vil støtte. Men så er det jo godt at jeg sidste sommer plukkede en masse bær og puttede i fryseren 😉

En af favoritterne er blevet denne friske, sommeragtige drink som jeg laver med tøede bær.

250 g. jordbær
2 dl. vand eller dansk vand
2 spsk. citron
2 spsk. flormelis (eller mere hvis man vil have det sødere, prøv dig frem)
Hvid rom efter smag og behag
Knust is

Blend alle ingredienserne undtagen rom og is til en ensartet masse. Hældes i høje glas over knust is og hvid rom og rør rundt med et sugerør. Værsgo’, nemt, hurtigt og lækkert mens grillen varmer eller som en opfriskende drink på et hvert andet tidspunkt på eftermiddagen eller aftenen.

Man kan selvfølgelig udelade rommen hvis man ønsker en alkoholfri version. Min søn er vild med den og jeg putter ikke ekstra vand i hans istedet for rommen.

Portionen passer til 2-3 glas alt efter deres størrelse og mængden af is og rom du vælger at bruge.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.