Murgh Masala (Kylling med krydderi)

Denne milde ret kommer fra det nordlige Indien. En kombination af tomater, ingefær og indiske krydderier sammen med  yoghurt i sovsen giver en ret der med sin milde og alligevel krydrede smag egner sig til ethvert måltid.

1½ kg kyllingestykker uden skind
   (Lår og overlår egner sig bedst til denne ret)
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
1½ tsk garam masala
1/4 tsk gurkemeje
2 løg, findt hakket
4 hvidløgs fed
5 cm Ingefær, hakket groft
2 tomater, meget modne
3 spsk Ghee (eller olie)
5 hele nelliker
8 hele kardemomme
5 cm Kanel stang
10 Karryblade
2 dl Yoghurt (Græsk er bedst)

Spidskommen, koriander, garam masala og gurkemeje blandes sammen i en lille skål. Kom kyllingestykkerne op i en skål og hæld krydderi blanding over. Gnid krydderierne ind i kyllingestykkerne – sørg for alle bliver dækket.

Kom halvdelen af løgene op i en blender. Tilføj hvidløg, ingefør og de hakkede tomter og blend til det er en puré.

Varm ghee op i en tykbundet gryde over lav varme og tilsæt resten af løget sammen med nelliker, kardemomme, kanel og karryblade. Steg løg og krydderier indtil løgene begynder at blive gyldne. Tilsæt den blendede puré og steg under omrøring i 5 min. Smag sovsen til med salt og tilsæt herefter yoghurt og kyllingestykkerne. Rør godt rundt i gryden og bring langsomt gryden i kog.

Når sovsen koger skrues der ned for blusset og retten sikres under låg i ca 50min eller indtil kyllingestykkerne er færdige. Husk at røre i gryden et par gange undervejs så kylligen ikke brænder fast.

Retten smages til med salt igen, inden den serveres med ris eller indisk brød.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.