Vand og gær røres grundigt sammen i en stor skål. Det er vigtigt at gæren er rørt helt ud.
Tilsæt fuldkornsmel og havregryn. Rør rundt til det er grundigt blandet og alt er vådt.
Tilsæt herefter 2 dl hvedemel og rør det grundigt rundt med en ske. Dejen skal være våd, men stadigvæk til at røre i. Tilsæt forsigtigt lidt mere hvedemel (op til 1 dl) indtil dejen kun lige kan røres med en grydeske.
(Det er ingen katastrofe hvis dejen bliver lidt for tør, men bollerne bliver mere kompakte)
Dæk skålen med film og stil dejen i køleskab. Dejen skal hæve mindst 10 timer, men kan sagtens klare længere tid - måske helt op til 24 timer (ikke afprøvet).
Bagning
Tændovnen på 225 gr varmluft.
Tag dejen ud af køleskabet.
Fordel dejen i 8 lige store boller på en bageplade med nagepapir. Er dejen fugtig nok kan bollernes kommes direkte på pladen med en stor grydeske, ellers kom den på et meldrysset bord og skær den 8 lige store stykker der forsigtigt formes uden at alt luften slås ud - de må gerne være lidt rustikke. Bollerne kan pensles med vand eller æg, men jeg synes faktisk de bliver helt fine uden.
Når ovnen er varm bages bollerne i midten af oven i ca 15 min. Bank i bunden af bollerne - lyder de hule er de færdige.
Lad bollerne køle af 10-15 minutter og så er der friskbagte boller til morgenmaden.