Lækre luftige bløde brugerbolle med sej krumme, som ikke falder fra hinanden når de snaskes til med alt der hører sig til en lækker bruger. Også velegnede som sandwichboller.
Start 1 eller 2 dage før du skal bruge bollerne. Tag 160 gr af din surdej og bland op med lige dele mel og vand. Lad surdejen stå til den er vokset og danner store bobler. Mange opskrifter siger den skal fordoble, men hvis den begynder at falde, så er den klar.
Dejen
Kom vand, klargjort surdej, mælk, smør og honning i en røremaskine og bland det sammen. Vær ikke bange hvis smøret ikke fordeler sig helt - det skal nok ske senere.
Kom mel og salt med i skålen og rør det sammen. Lad dejen ælte i ca 10 min med dejkrogen. Det er en blød dej og det er ikke sikkert den slipper helt på noget tidspunkt.
Kom dejen i en skål og dæk med et fugtigt klæde. Den skal nu hæve til ca dobbelt størrelse, hvilket kan tage alt fra 6-16 timer alt efter forholdende.
Når dejen er hævet, stilles den i køleskabet. Gerne hen over natten eller i 2-3 dage. Fermenteringen er med til både at give struktur og smag.
Bagning
Tag dejen ud af køleskabet 6 timer før du vil bage bollerne.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 6-12 stykker. 6 giver kæmpe boller, som på billederne, 8 klassisk stor burgerbolle størrelse og 12 er vel klassisk små burgerboller.
Form bollerne ved at trække dejen i siderne og ned i bunder. Fortsæt rundt indtil bollen er rund og spændstig og niv sammen i bunden. Kom bollen med samlingen på bordet og tryk den flad. Da dejen er elastisk kan det godt være der skal trykke flere gange, mens man også former bollen rund. Dejen skal være omkring 1-1/2 cm tyk.
Kom de flade boller på bagepapir på en bageplade, dæk med et fugtigt klæde og lad dem hæve i ca. 6 timer.
Tænd ovnen på 225 gr 1 time før de skal bages, så den når at blive ordentligt varm.
Bag bollerne i 13-18 minutter alt efter størrelse. Bollerne er færdig når de hævet op, brune i overfladen og føles luftige når man løfter på dem. De skal lyde hule når man banker i bunden.
Hvis man ønsker at pensle dem og drysse med sesamfrø eller lignende, så gøre dette lige inden de skal i ovnen. Pisk et æg sammen, pensel forsigtigt uden at trykke på bollerne og drys bagefter.
Bollerne løftes over på en rist og køles helt ned.
Nyd dem kolde eller ristede. Som sandwich- eller burger boller :)
Noter
Man kan udelade honningen, hvis man ikke ønsker en sødlig bolle.Man kan variere mængden af mælk i forhold til vand, hvis man ønsker en mindre fugtig krumme. Dog vil vil bollen få en hårdere overflade ved mindre mælk og være mindre egnet til burgerbolle.Vi har ikke prøvet selv, men hvis man ønsker en mere brioche-agtig bolle, så kan smørmængden øges. Opskriften kan næppe bærer meget mere end 10-15% smør, så ægte brioche med 40+ kræver nok en anden opskrift.