Stegt gås med frugtfyld

Engang var gåsen et almindeligt syn på de danske borde. Man spiste den Mortens aften og næsten enhver gård havde en julegås, der med kærlig omhu blev fedet op til årets højtid.

Men gåsen er idag blevet et særsyn og anden har overtaget pladsen. Det er nu en skam, for en god gåsesteg kan ikke beskrives, den skal blot smages…

Ingredienser

Gås med frugtfyld

  • 1 gås (5 kg)
  • 1 spsk salt, peber
  • 1 liter vand og bouillon
  • Skal af 2 appelsiner
  • 3 appelsiner i både
  • 200 g svesker, udblødte
  • 150 g tranebær
  • 1 spsk salt, peber
  • 1 liter vand og bouillon

Sovs

  • 1 liter gåsesky
  • 5-6 spsk mel
  • salt, peber, sukker
  • 2 dl fløde
  • evt. kulør

Tilberedning:
Gås:
Det overflødige fedt på gåsen fjernes, Vingespidser og gumpen skæres af.
Appelsiner og tranebær skylles.
Skallen på appelsinerne rives fint, og frugtkødet deles i både.
Gåsen skylles, rester af indvolde og evt. fjer fjernes, gnides udvendigt og indvendigt med salt, de blandede frugter fyldes i, og der lukkes med kødpinde.
Gåsen placeres på risten i en bradepande med ryggen opad.
Bradepanden placeres nederst i ovnen og indstilles på 160 grader.
Efter 1 time hældes afsmeltet fedt fra bradepanden, og gåsen vendes.
Vingespidser, hals og indmad (kråse, lever, hjerte) lægges i bradepanden, vand og bouillon hældes ved.
Gåsen steges videre i 4 timer og dryppes med sky af og til.

For at opnå sprødt skind, kan temperaturen hæves til 225 grader i de sidste 15 minutter, så den samlede stegetid bliver ca. 5 timer, indtil kødet mellem lår og bryst er mat og gennemstegt.

Sovs:
Skyen fra bradepanden sies og fedt fjernes med en stor ske. Skyen og fløden kommes i en gryde og bringes i kog. Mel udrøres med koldt vand, røres i den kogende sky. Sovsen koges i ca. 5min til den når en passende konsistens. Kulør tilsættes evt. og sovsen smages til med salt, peber og evt. en smule sukker.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.