Ja, man kan sagtens lave sin egen øl!

Denne artikkel er første del af to fra gæsteskribent Jonathan Beck Jørgensen om brygningen af årets juleøl.

Hvem kan lave øl?

Med min erfaring plejer jeg at sige at alle kan lave øl, fordi man kan altid finde en fremgangsmåde, som alle kan være med til.

Jeg plejer dog også at sige, at hvis man skal nyde processen og sikre at man laver fantastisk øl, så er det en stor hjælp at man samtidig godt kan lide at lave mad.  Årsagen er meget simpel; At brygge øl minder om at skulle lære at lave god mad igen helt forfra.  Man skal forstå de forskellige ingredienser og hvordan de sammen danner smagen.

Historien og profilen
For omkring 5 år siden blev jeg gjort bekendt med at en kollega selv lavede øl, så jeg tænkte at det skulle smages på og købte et par forskellige. Læseren skal være opmærksom på at jeg på dette tidspunkt ikke havde bevæget mig ud i af smage alt det dejlige øl, man kan finde alle  steder idag. Dengang købte man en Grolsh eller Corona hvis det skulle være fint.

Da jeg endeligt satte mig for at smage hans øl, blev jeg i den grad overrasket over hvor godt det smagte. Jeg kan huske jeg tænkte “WOW! Kan man lave noget selv der smager SÅ godt?!?!”

Kort tid efter begyndte jeg er researche hvad der skulle købes af udstyr og få mig et overblik over hvordan man skulle gøre.

3 options
I grove træk kan man vælge mellem 3 forskellige fremgangsmåder når man skal brygge øl, men for at forstå hvordan de adskiller sig skal man først forstå de grove træk i processen.

1) Man skal danne smag og sukkerstoffer. Dette gøres med malt (typisk byg)
2) Man skal skabe  en balance mellem det søde og bitterhed samt give brygget humlesmag/duft
3) Brygget skal gære

De forskellige fremgangsmåder der er beskrevet nedenfor har 1 ting tilfælles – gæringen er ens uanset hvilken metode man bruger, så vi kigger kun på hvordan de adskiller sig på pkt 1 og 2.

Shake’n’brew (Brew kit)

Denne metode tager kort tid og svarer lidt til at købe en opskrift til Maizena kage og det er lige så nemt.
Det smager fint men giver ikke nogen mulighed for selv at sammensætte en opskrift. Pkt 1 & 2 er samlet i et.

Extrakt bryg

Her opnår man pkt 1 ved at benytte ekstrakt og man kan vælge imellem flere forskellige slags. Kort fortalt koger man en mængde vand sammen med ektrakten hvorefter man koger humlen for at danne bitterhed og humle smag/duft. Man kan her påvirke smagen i højere grad end ved et Beerkit, hvor det hele er forudbestemt, men man er begrænset i de forholdsvis begrænsede valgmuligheder der er i ekstrakt. Der er typisk omkring 5 forskellige.

Allgrain

Her gøres alt fra bunden. Pkt 1 opnåes ved at trække smag og sukkerstoffer ud af malten hvorefter man koger humlen. Der findes stort set uanede muligheder for at sammensætte forskellige malte, fordi udvalget er så stort.

Hvor starter man?

Jeg startede selv med Ekstraktbryg, da det virkede nemt nok at starte med og sikrede nogen kvalitet. Jeg vil selv anbefale det samme til andre som skal prøve at brygge øl, ikke mindst fordi man skal have mindre udstyr og fordi det er til at overskue.

I næste artikel vil jeg gennemgå allgrain processen, da det er den vi har brugt til vores bryg. Jeg vil samtidig gennemgå ingredienserne fra opskriften.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.