En hurtig nem vegansk ret karryret. Tager kun omkring 35 min at lave fra start til slut og man bestemmer selv om den skal være mild, eller have et chili-kick.
Kan serveres med ris eller Naan.
Chana Masala
Hurtig Indisk vegansk ret med kikærter og tomat.
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 Rød Chili (mild) (Efter smag)
- 1 cm Ingefær
- 2 tsk Spidskommen, hel
- 1 tsk Garam Masala
- 1 tsk Koriander, stødt
- ½ tsk Kardemomme, stødt
- ¼ tsk Kashmiri Chili pulver (Efter smag)
- ¼ tsk Gurkemeje, stødt
- 1 dåse Hakket Tomat
- 1 dåse Kikærter (Kan også laves med andre dåsebønner.)
- 1 spsk Vegetabilsk olie (f.eks. Jordnøddeolie)
- 1 dl vand
Hak løg fint.
Kom en gryde på og tænd på middelvarme. Kom olie og hel spidskommen i.
Når spidskommen begynder at syde og dufte, så kommes de hakkede løg med i gryden.
Mens løgene steges til de er klare, så hakkes hvidløg og chili fint, ingefæren rives og sørg for at få drænet og skyllet kikærterne.
Når løgene er stegt klare, så kommes resten af de tørre krydderier i gryden og stegs under omrøring i 20-30sek.
Herefter kommes hvidløg og chili i gryden og steges under omrøring i ca 30 sek.
Tilsæt kikærter og tomat, samt ca. 1 del vand (Jeg plejer at bruge dåsen fra de hakkede tomater, så man får det sidste tomat med).
Kom låget på. Bringes i kog og simres i 20-25 min til kikærterne er bløde.
Serveres med Ris eller Naan til.