I Danmark er kanin en næsten glemt specialitet og når man endeligt finder den i forretningerne er prisen som regel skræmmende høj. I Spanien finder man kanin på et hvert ordentligt marked og til meget rimelige priser.
Denne opskrift blev til i køkkenet på en campingpladshytte en sommer i byen Vilanova i la Geltru hvor vi købte kanin i det lokale supermarked.
1 kanin, parteret
1 løg hakket
1 fed hvidløg, hakket fint
2 peberfrugter, skåret i strimler
Lidt mel
Salt & peber
Frisk persille, hakket
2 glas Hvidvin
Olivenolie
Vend kaninstykkerne i mel tilsat lidt salt og peber og ryst dem grundigt så de kun er dækket af en lille smule. Varm olien op i en sautepande eller gryde, brun kaninstykkerne og tag dem herefter op.
Kom løg og hvidløg i gryden og svitz dem til løgene bliver bløde. Kom peberfrugtstrimler i og svitz et øjeblik.
Kom hvidvin i og lad det komme i kog mens du sørger for at skrabe alt det der har sat sig fast i bunden af . Kom kaninstykkerne tilbage i panden, dæmp varmen og lad retten småsimre i 25-30 min til kaninen er mør.
Pyntes med persille lige inden servering.
Velbekomme!