Til aftenens “snestormssuppe” skulle der naturligvis også være noget godt brød. Det blev et hurtigt grovbrød baseret på alle de rester mel der var i skabet.
1 pk tørgær
ca 2½ dl Grahamsmel
ca 2½ dl groft rugmel
ca 6 dl stenkværnet hvedemel
lidt salt
5 dl vand
Tørgær og salt blandes i melet. Vandet hældes i og der blandes grundigt. Tilsæt mel eller vand efter behov hvis konsistensen ikke er rigtig; dejen skal være våd, men æltbar.
Ælt brødet grundigt – mit fik 5min i røremaskinen og 5-6min på køkkenbordet…
Form brødet til et stort brød der lige passer med længden på bagepladen. Lad det være forholdsvist fladt.
Stil brødet lunt og lad det hæve i 2 timer – dagens brød stod ved siden af brændeovnen…
Bages ved 250o i 15min og derefter ved 175o i 20min.
hvis man ikke lige har en sten at kværne sit korn til mel på virker alm. hvedemel vel osse? 🙂
Helt sikkert – det var bare den sidste rest af noget utroligt lækkert mel vi købte hos Fuglebjerggård sidste år 🙂