Hjemmelavet pasta m/pesto

For en måned siden fik jeg en pasta maskine af min kære kone og søn i fødselsdags gave… Et køkkenredskab jeg trods andres rædselshistorier har ønsket mig stort set lige siden jeg i 2.g. var i Rom og fik frisk pasta.

I dag skulle den så prøves. Ikke noget specielt svært – det er jo første gang – men bare simpel Tagliatelle med en god hjemmelavet Pesto.

Pasta:

400gr fin durum hvedemel (fra Netto efter anbefalinger på nettet)

4 æg

Pesto:

1 stort bundt Basilikum (i dette tilfælde en hel plante fra Føtex)

1 (stort) fed hvidløg

80gr Grana Padano (burde være Peccorino men det havde jeg ikke lige på lager)

Extra Virgin Oliven olie

Og så den simple tilberedning:

Mel og æg kommes i røremaskinen og røres sammen på halv kraft indtil det har samlet sig til én elastisk klump. Dejen hældes ud på bordet og æltes til den er smidig (tog kun ca. 30 sek.). Dejen pakkes ind i køkkenfilm og hviler i køleskabet i ca. 30min.

Mens dejen hviler tilberedes Pestoen. Basilikum, hvidløg og ca. 0.5dl olie kommes i blenderen. Alt efter hvor fint man vil have pestoen så enten køres den eller ‘pulses’. Når det meste er hakket kommes extra olie i til man opnår den ønskede konsistens. Jeg brugte i alt ca. 1dl.

Når Pastaen har hvilet i 30 min tages den ud og rulles på pasta maskinen i passende portioner. Jeg delte min i 4 og det virkede meget godt.

Billede0017

Når man er nået ned på den øsnkede tykkelse for Tagliatelle, som ikke skal være for tynd så det blev til ‘trin 6’ på min maskine, skiftes til skærebladende og her bruges de brede (ca. 0,3 cm brede).

Billede0019

Billede0020

Og så går det hurtigt… Pastaen koges i rigeligt (6+ liter) letsaltet vand i 3min og vandet hældes fra. Der hældes lidt oliven olie for at hindre pastaen i at kliste sammen og så serveres pasten i dybe tallerkerner. Pestoen hældes over og der serveres! MUMS!

IMG_6344 Til retten servede jeg en dejlig Selaks Chardonnay vin – en Founders Reserve, 2007 Gisborne, som med sin halvtørre men alligevel frugtfyldte smag ikke overdøves af den kraftige pesto smag.

One thought on “Hjemmelavet pasta m/pesto

Efterlad gerne en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.