Efter endnu en forretningsrejse til Indien længes mine smagsløg efter krydret indisk mad. Dette er en nem Bengali ret med lam og kikærter.
600 gr lammekød i tern
1 ds kikærter (eller 200gr man selv forbereder)
3 spsk Ghee eller vegetabilsk olie
2 løg, fint hakkede
1½ tsk revet ingefær
1½ tsk presset hvidløg
3 tomater, hakket
1½ tsk stødt gurkemaje
1½ tsk stødt koriander
1½ tsk spidskommen
1½ tsk chili pulver
7½ dl vand
Salt til at smage til med
Hakket koriander til garnering (kan udelades).
Varm ghee’en op i en stor wok eller sautepande. Når den er varm tilsættes løgene. Steg løgene indtil de begynder at blive lysebrune og tilsæt herefter ingefær, hvidløg, tomat og lam. Sauter det hele grundigt i 5-10 min og tilsæt herefter de tørre krydderier. Bland godt rundt og tilsæt vandet. Lad retten småkoge uden låg indtil kødet er mørt (30-45 min).
Tilsæt kikærterne og lidt extra vand hvis det er nødvendigt. Bring retten i kog så kikærterne bliver varmet igennem og smag til med salt.
Serveres straks garneret med hakket koriander (kan udelades)
Åh, det er bare lige mad for mig 🙂
Den lunede også godt på en kold November aften 😉