Hjemmelavet rødkål
Har du kun smagt rødkål på glas, er der noget du mangler at opleve. Rødkål kan have en enorm fyldig smag og som i alle gode opskrifter, kan du prøve dig frem med nye ingridienser
Jeg plejer at lave kålen dagen før den skal spises, så smagen får lov til at trænge helt ind. Jeg har serveret den sammen med så forskellige ting som flæskesteg og rejer. Den har også stået i adskillige buffeter, sjovt nok som det eksotiske indslag. Op til jul putter jeg altid lidt mere kanel i. Lavet på din måde, bliver rødkål mere end bare det obligatoriske tilbehør
Ingridienser:
Et halvt kilo snittet rødkål
Et æble eller to i tern, helst syrlige madæbler
1 dl ribssaft, evt. usødet hvis det skal være slankemad
½ dl eddike
1 eller 2 kanelstænger
6 laurbærblade
12 stk. enebær
Sukker, gerne brunt sukker, brug Sød hvis det er slankemad
salt og peber
Kom det hele – undtagen sukker, salt og peber – i en gryde og kog løs. Mindst i en time. Smag derefter til.
Kål indeholder masser af væde og jeg har endnu ikke oplevet at det er brændt på, men hold lige øje med gryden når kålen begynder at være kogt ind.
Og så spis løs
Gode minder toner frem på smagsløgene når jeg læser dette indlæg. jeg kan stadigvæk mindes den første gang du serverede denne til en julefrokost hjemme hos dig… Må indrømme at jeg er ‘kommet til’ at hugge den en gang imellem 🙂