Denne nemme suppe kan suppleres med fyld efter behag. Vi plejer at lave den med kyllingestrimler eller rejer, men den kan også laves med fisk eller helt vegetarisk.
(3-4 portioner)
2-3 cm frisk ingefær, hakket fint
3-4 fed hvidløg, hakket fint
1 løg, hakket fint
2-3 røde chilier, hakket fint
1 Spsk grøn karrypasta
2 Spsk fish sauce
1 Spsk Oyster sauce
2 ds kokosmælk (2x400m,)
250 gr Thai- eller glasnudler
Forslag til fyld:
Kyllingebryst i strimler eller kyllinge inderfilet.
Rejer
Fast fisk
Babymajs
Sukkerærter
Varm en wok godt op og kom en smule olie i bunden. Kom ingefær, hvidløg, løg og chili i og lynsteg i 30-40 sekunder. Kom karry pasta i og steg under omrøring i 30-40 sekunder.
Bruges der fyld der skal steges som fx. kylling, sukkerærter eller babymajs kommes disse i og steges under omrøring i 1 minuts tid.
Herefter kommes fish- og oyster sauce i og der steges i yderligere 1 minuts tid.
Bruges der forkogt fyld som fx. rejer kommes dette i nu.
kokosmælk hældes i og suppen simres mens nudlerne tilberedes ifølge pakken (typisk skal de koge i 4-5 minutter).
Fordel nudlerne i serveringsskåle og kom suppen over.
Kan bruges både som forret og hovedret. Velbekomme!