Gulyás – Ungarsk Gulash

Vintervejr er suppevejr, så inspireret at det smukke vinterlandskab som de sidste dages snevejr har givet os, blev aftensmåltidet i dag suppe.

Gulash

Gulash, som i den danske udgave er en stuvning der serveres til kartoffelmos, er i sin oprindelige ungarske version en lækker suppe krydret med stærk ungarsk paprika.

600g Oksekød (Gulash kød) i 2x2cm tern
2 Spsk Olie
2 løg, hakket
2 fed hvidløg, presset
2 gulerødder, i tern
1 pastinak, i tern
1 Spsk koncentreret tomat puré
2 peberfrugter, strimlet
3 mellemstore kartofler, skåret i skiver
1 Spsk ungarsk paprika (eller rosen paprika)
1 tsk stødt kommen
1 laurbærblad
Salt & peber
Vand

Varm olien op i en tykbundet gryde og svitz løgene heri. Når løgene er gyldent brune kommes paprika og switzes med under konstant omrøring.

Kom kødet i og sauter under omrøring indtil kødet brunes let. Kom hvidløg, kommen, en smule salt, peber og laurbærbladet i og hæld vand i til det hele er dækket.

Dæmp varmen og lad suppen simre i ca. 1½ time til kødet er ved at være mørt.

Tilsæt gulerødder, kartofler og pastinak og hvis nødvendigt lidt mere salt. Fyld efter med vand til det hele er dækket igen.

Suppen simres til grøntsagerne er næsten færdige, hvorefter tomat puré og peberfrugter tilsættes. Koges yderligere 5min, evt. uden låg hvis suppen ønskes en smule tykkere.

Serveres med godt brød til.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.