Mutter paneer (Ærter med Indisk friskost)

Hvis jeg nogensinde bliver vegetar, så bliver det fordi jeg er flyttet til Indien. Jeg er fascineret over det brede udvalg af skøn mad der bugner af grøntsager og smag, og alle 3 gange jeg nu har besøgt landet har jeg levet næsten kødfrit.

450gr grønne ærter
250gr Paneer (svært at købe i DK men laves nemt der hjemme)
2 løg, hakket
6 fed hvidløg
2cm frisk ingefær, revet
2 grønne chilier
250gr hakkede tomat
Salt
2½ dl græsk yoghurt
1 tsk stødt gurkemeje
1 spsk koriander frø
4 laurbærblade
½ l vand
4-6 spsk vegetabilsk olie

Pynt:
Garam masala
Hakkede Koriander eller bredbladet persille

Kom halvdelen af løget, hvidløget og korianderfrøene i en blender og blend til en puré.

Varm olien i en sauterpande og skær paneer i 2½x2½cm tern. Steg paneer på alle sider indtil lysebrunt og tag ternene op med en hulske. Lad panden blive på bluset mens paneeren stilles til side.

Kom det ingefær, det resterende løg og laurbærbladende på panden og steg indtil løgene er gyldenbrune.

Tilsæt den blendede puré og gurkemeje og steg til olien begynder at skille sig ud.

Herefter kommes ærter, paneer, yoghurt, chili tomat og en smule salt i og der røres rundt 5-6min over lav varme.

Hæld vandet i og lad retten simre uden låg i 20min.

Serveres pyntet med garam masala og koriander/persille som en del af et måltid ris eller indisk brød til.

2 thoughts on “Mutter paneer (Ærter med Indisk friskost)

  1. uuuh mums! det smagte fantastisk, og osten var enormt nem at lave 🙂 har aldrig smagt koriander, før så det var en oplevelse 🙂 tak michael og indien:)

    1. Godt du kunne li det 😉 – Generelt er Indiske retter af denne type meget nemme at tilberede når først man har fundet alle ingredienserne (som kan være svært i DK).

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.