En rigtig dejlig hurtig Thai snack. Serveres som forret eller tilbehør.
250 g pillede rå rejer
1 forårsløg
1/4 tsk salt
1 tsk lys sojasauce
1 spsk majsmel
1 let pisket æggehvide
3 tynde skiver hvidt brød uden skorpe, gerne tørt/let ristet da det suger mindre olie
4 spsk sesamfrø
vegetabilsk olie til friturestegning
Hak rejer og forårsløg sammen meget fint (en blender kan bruges). Kom rejemassen op i en skål og bland den grundigt med salt, sojasauce, majsmel og æggehvide.
Smør blandingen jævnt på den ene side af hver skive brød. Kom sesamfrøene på en lille tallerken og press den smurte side af brødet ned i så frøene presses godt fast. Ryst forsigtigt løse frø af.
Skær hver skive i 4 ens trekanter eller stænger.
Varm olien i en wok til den punkt hvor den næsten ryger så den er klar til at friturestege i. Læg forsigtigt trekanterne ned i olien med den smurte side nedsf og steg i 2-3 minutter til de er gyldenbrune – hold godt øje med dem løbende da de meget hurtigt får for meget (brændte sesamfrø smager beskt)
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe at på køkkenrulle.
Servers varme med en Thai ‘dipping sauce’ som fx. denne chili-lime variant:
2/3 dl Thai fiske sauce (nam pla)
Saften fra 2 lime frugter
2 fed hvidløg, fint hakket
6 Thai chilier skåret i tynde skiver
1 tsk brun farin (1 spsk palmesukker istedet hvis dette haves)
2 tsk fint hakket Koriander
Velbekomme!