Koldhævede Boller

Koldhævede boller

I næste måned skal jeg på en ‘arbejds hyttetur’ med min afdeling og i den forbindelse er jeg blevet bedt om at stå for forplejningen. Ikke nok med at min ære som Foodie er på spil, så hader jeg simpelthen de gængse luftboller, som i dag kaldes for rundstykker og specielt de der kommer fra frost.

Derfor valgte jeg se om ikke det er muligt at finde en opskrift på gode grove boller, som med meget lille indsats kan røres sammen om aftenen og uden hævetid bages om morgenen – er der noget bedre en friskbagte bolle rom morgenen? Alene duften er nok til at sikre en godstart på dagen 🙂

…og jeg fandt mange opskrifter. Lige fra luftbolle opskrifter til kanonkugler (gad vide om folk faktisk har prøvet dem?), men også nogle gode, hvor balancen mellem god krumme og fylde er perfekt. Den bedste synes jeg er fra Valdemarsro.dk, dog har jeg skiftet grahamsmel ud med fuldkorns Ølandshvede og justeret lidt på mængderne.

Jeg håber at mine kollegaer sætter lige så stor pris på dem, som jeg gør 🙂

Koldhævede Boller

Nemme koldhævede boller. Perfekte hvis man vil have lune friskbagte boller til morgenmad.
Forb. tid5 min
Tilb. tid15 min
Hævning10 t
Samlet tid10 t 20 min
Ret: Bagning, Brød, Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: Boller, koldhævning, lune, Morgenboller, nemme
Antal: 8 boller
Forfatter: Foodies.dk

Ingredienser

  • 5 dl Vamd (koldt fra hanen)
  • 10 gr Gær
  • 5 dl Fuldkornsmel (f.eks. Ølandshvede)
  • 3 dl Hvedemel (Gerne højprotein som f.eks. Manitoba)
  • 1 dl Havregryn (finvalset)
  • 1 tsk Salt (Fint)

Sådan gør du

Dejen

  • Vand og gær røres grundigt sammen i en stor skål. Det er vigtigt at gæren er rørt helt ud.
  • Tilsæt fuldkornsmel og havregryn. Rør rundt til det er grundigt blandet og alt er vådt.
  • Tilsæt herefter 2 dl hvedemel og rør det grundigt rundt med en ske. Dejen skal være våd, men stadigvæk til at røre i. Tilsæt forsigtigt lidt mere hvedemel (op til 1 dl) indtil dejen kun lige kan røres med en grydeske.
  • (Det er ingen katastrofe hvis dejen bliver lidt for tør, men bollerne bliver mere kompakte)
  • Dæk skålen med film og stil dejen i køleskab. Dejen skal hæve mindst 10 timer, men kan sagtens klare længere tid – måske helt op til 24 timer (ikke afprøvet).

Bagning

  • Tændovnen på 225 gr varmluft.
  • Tag dejen ud af køleskabet.
  • Fordel dejen i 8 lige store boller på en bageplade med nagepapir. Er dejen fugtig nok kan bollernes kommes direkte på pladen med en stor grydeske, ellers kom den på et meldrysset bord og skær den 8 lige store stykker der forsigtigt formes uden at alt luften slås ud – de må gerne være lidt rustikke. Bollerne kan pensles med vand eller æg, men jeg synes faktisk de bliver helt fine uden.
  • Når ovnen er varm bages bollerne i midten af oven i ca 15 min. Bank i bunden af bollerne – lyder de hule er de færdige.
  • Lad bollerne køle af 10-15 minutter og så er der friskbagte boller til morgenmaden.

Efterlad gerne en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.