Tarte Flambée, flammekueche, pizza alsacienne… Ja, kært barn har mange navne, siger man og det gælder i særdeleshed for denne Alsaciske klassiker.
Vi blev introduceret til denne lækre ret, da vi sidste sommer gjorde et kort ophold i Alsace sammen med vores veninde.
Den kan vel bedst beskrives som en simpel pizza, men med ultratynd bund og selv om der findes nogle få klassiske variationer, så er det den simple med løg og bacon, som er den mest udbredte.
I Frankrig laves fyldet af fromage blanc og cremefraiche, men da det er svært at finde fromage blanc i Danmark, så har vi fundet en version der bruger hytteost, for at få den samme smag. Opdatering: Vi har siden fundet ud af at Skyr giver samme lette syrlighed, som fra fromage blanc i de originale Tarte Flambeer. Et enigt smage panel af garvede Alsace rejsende er enige i at det smager, som når man sidder på en lille restaurant langs vinruten.
Det er en hurtig ret at lave og den kan nydes både som en snack, en frokost eller et let aftensmåltid.
Tarte flambée / Flammkuchen
Equipment
- Foodprocessor
- Bagestål
Ingredienser
Dej:
- 250 gr hvedemel
- 1 dl vand
- 2 spsk olivenolie
- 5 gr salt
Fyld:
- 2 stk løg mellemstore
- 250 gr bacon røget
- 2 dl Creme Fraiche 36%
- 1 dl Skyr
- Peber og Muskatnød
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 225 grader
- Lav dejen ved at blande alle ingredienserne sammen. Her kan en foodprocessor med fordel bruges. Mål vand og olie ud og kom i et fællesmålebæger. Kom mel og salt i skålen. Start foodprocessoren og bland sammen. Kom herefter vand og olie langsomt indtil dejen samler sig. Der skal måske bruges lidt mere eller mindre vand.
- Når dejen har samlet sig pakkes den ind i køkkenfilm og hviler mens fyldet forberedes. Dejen kan forbedres i forvejen og gemmes indpakket i køleskabet.
- Bland cremefraiche og skyr sammen. Tilsæt en smule peber og muskatnød.
- Løg snittes ultrafine enten på mandolinjern eller i foodprocessor. Bacon skæres i tynde Skive og derefter i tynde stave.
- Del dejen i 2 og pak den ene halvdel ind i film igen.
- Rul den anden halvdel af dejen papirstyndt på en melet silikonemåtte eller bord. Bunden skal være så tynd at man næsten kan se sin hånd igennem. Vi bruger et stort bagestål til at bage på og dejen rulles derfor ud, så den passer med størrelsen på bagespaden. Jeg vil tro det er ca 25×30 cm eller deromkring.
- Kom den udrullede dej på bagespaden med masser af mel under eller brug bagepapir, fordel halvdelen af 'saucen' jævnt og spred derefter halvdelen af løgene og bacon på.
- Tarte Flambeéen bages i ovnen på bagestål i ca. 10-12 min. Til kanterne brunes. Mens den første bages gøres nummer 2 klar på samme måde.
- Når den er bagt færdig,drysses der med frisk timian og serveres med det samme. Det kan anbefales at nyde en god Alsaciskrosévin eller Riesling til. Nummer 2 bages mens den første spises.