Lever og sautè med kartofler, porre og grønkål.

Hos Meyers kulinariske fritidsordning (Meyers store køkkenbørn) lavede vi i denne uge denne ret med lever og grøntsager, som jeg gerne ville lave til mine forældre. Mine forældre plejer ikke at kunne lide lever, men begge syntes at på denne måde og sammen med porrer og denne dressing var det rigtig godt.

Lever med sauté

Til tre pers. Skal der bruges:
450 g. lever
Mel

Sautè
150 g. grønkål
3-4 porrer
600 g. små kartofler
1 spsk smør

Dressing
4 spsk Æblecider eddike
1 ½ spsk Honning
1 ½ spsk Dijon sennep (maile)

Start med at koge de vaskede kartofler i 10 min. Klargør porre og grønkål imens. Grønkål skylles og hakkes fint – husk at fjerne stilkene. Porrer skæres i skiver – ca. 3 mm tykke,  Lad kartoflerne køle i 10 min. Skær kartolflerne over og sautér kartofler, grønkål og porrerne i en gryde hvor smørret er smeltet.

Fjern hinden (den tykke) fra leveren og skær skiver på ca 1 cm tykkelse- vend skiverne i mel og  ryst overskydende mel let af. Steg lever i olien til den er fast (skal være lyserød i midten)-

Grøntsagerne anrettes på tallerkner, hæld 3-4spsk dressing på hver portion og fordel leverstykkerne ovenpå.

Rødkål med appelsin

Skal der holdes traditionel dansk jul? Så skal der rødkål på bordet. I dag er den næsten altid fra glas, men tager man sig tiden til det, er den hjemmelavede altid at foretrække.

1 lille rødkålshoved
25 g smør
2-3 spsk balsamico- eller rødvinseddike
Strimlet skal af 1 appelsin (kun skal – undgå det hvide lag)
saft af 2 appelsiner
2-3 hele nelliker
2-3 spsk ribsgele
salt og peber

Del kålen i kvarte, fjern stokken og snit kålen meget fint. Smelt smørret i en stor gryde og vend kålen heri til den bliver blank og falder lidt sammen. Tilsæt eddike, appelsinskal, appelsinsaft og krydderier. Vend godt rundt.
Koges under låg til kålen er tilpas mør efter smag og behag (30-45 minutter). Smages til med ribsgele, salt og peber.

Amerikanske julesmåkager

Disse småkager er gået hen og blevet en juletradition i min familie. Grundopskriften kommer fra den måske mest kendte amerikanske kogebog “Joy of Cooking” og er over årene blevet tilpasset den vestlige julesmag med de krydderier der med duft og smag signalerer jul og julebag.

Mums

Vi bager hvert år 4-6 portioner af disse, da de er højt værdsat ikke kun af familien, men også venner og kollegaer.

½ Cup brun farin

½ Cup Sukker

½ Cup blødt Smør (125 gr)

1 æg

1 tsk. Vanilje extract (Eller frøene fra 1 stang vanilje)

1 spsk mælk

1 Cup hvedemel

½ tsk natron

½ tsk bagepulver

½ tsk stødt kanel

1/4 tsk  stødt nelliker

1/4 tsk frisk revet muskatnød

1 Cup havregryn

3/4 Cup Mørk chokolade (hakket i stykker på 2-3mm), hasselnødder eller rosiner (eller evt. en blanding af disse)

Da dejen til denne opskrift bliver meget tung kan det anbefales at bruge en røremaskine hvis man har en. En håndmikser kan kun med nød og næppe klare opgaven og i hånden er det nærmest umuligt.

Rør brun farin og sukker sammen med smørret. Heri blandes/piskes æg, vanilie og mælk. Herefter tilsættes mel, natron og bagepulver. rør dejen grundigt til den er helt glat.

Tilsæt krydderierne og rør igen godt og grundigt.

Herefter tilsættes havregryn og der røres grundigt (pas nu på den håndmikser!). Til sidst kommes chokoladen, nødderne eller rosinerne i og der blandes en sidste gang til de er fordelt i hele dejen.

Småkagerne formes ved at man tager 2 teskeer og kommer klatter af dej på en plade. Størrelsen på småkagen bestemmes af størrelsen af klatterne. Vi bruger en størrelse der svarer til en hasselnød med skal, hvilket giver 20 småkager pr. plade. Husk at lave god afstand mellem hver småkage da de flyder ud under bagning (på en standard plade får vi plads til 5×4).

Småkagerne bages af flere omgange i 10-12 min ved 160c. De er færdige når de er flydt ud og har taget let farve langs kanten. Lad dem stå i 2min på pladen inden de med palet forsigtigt flyttes på rist til afkøling (pas på de er meget bløde mens de er varme). Når de er helt afkølet og sprøde kommes de i kagedåse.

Hvis man har 2 bageplader kan man med fordel rive bagepapir af i den rette størrelse og gøre flere ‘plader’ klar til bagning – så går det lidt hurtigere 🙂

Thai kokossuppe m/nudler

Denne nemme suppe kan suppleres med fyld efter behag. Vi plejer at lave den med kyllingestrimler eller rejer, men den kan også laves med fisk eller helt vegetarisk.

(3-4 portioner)

2-3 cm frisk ingefær, hakket fint

3-4 fed hvidløg, hakket fint

1 løg, hakket fint

2-3 røde chilier, hakket fint

1 Spsk grøn karrypasta

2 Spsk fish sauce

1 Spsk Oyster sauce

2 ds kokosmælk (2x400m,)

250 gr Thai- eller glasnudler

Forslag til fyld:

Kyllingebryst i strimler eller kyllinge inderfilet.

Rejer

Fast fisk

Babymajs

Sukkerærter

Varm en wok godt op og kom en smule olie i bunden. Kom ingefær, hvidløg, løg og chili i og lynsteg i 30-40 sekunder. Kom karry pasta i og steg under omrøring i 30-40 sekunder.

Bruges der fyld der skal steges som fx. kylling, sukkerærter eller babymajs kommes disse i og steges under omrøring i 1 minuts tid.

Herefter kommes fish- og oyster sauce i og der steges i yderligere 1 minuts tid.

Bruges der forkogt fyld som fx. rejer kommes dette i nu.

kokosmælk hældes i og suppen simres mens nudlerne tilberedes ifølge pakken (typisk skal de koge i 4-5 minutter).

Fordel nudlerne i serveringsskåle og kom suppen over.

Kan bruges både som forret og hovedret. Velbekomme!

Naan

I store dele af Indien spises med maden med brød i stedet for Ris.  Man river et stykke brød af og med fingrene (altid KUN højre hånd) og bruger brødet til at spise maden. De mest udbredte brød til dette er Naan og Roti (i Europa bedre kendt som Chapati).

Begge brød bages traditionelt ved at man ‘klasker’ den udrullede dej fast på siden af den traditionelle Tandori ovn og lader det sidde i de få minutter det tager at bage.

Forskellen mellem Naan og Roti er at mens Naan er lavet med gær og lyst hvedemel, er Roti lavet udelukkende af lidt grovere hvedemel (Chapati mel) og vand.

Naan fås som regel i flere varianter, hvor de mest udbredte er

– plain, altså uden noget ekstra

– butter,  hvor brødene pensles med smør

– garlic, som enten er butter Naan med hvidløg i dejen eller Naan der er penslet med hvidløgsmør.

Problemet herhjemme er naturligvis at vi danskere sjældent har en Tandori ovn i baghaven. Istedet kan brødene enten laves i ovnen, som giver et kedeligt ikke autentisk brød, eller på en (støbejerns) grillpande, hvor der opnås en mere autentisk ‘trækuls’ smag.

1 pk tørgær
1 Cup lunken vand
1/4 Cup sukker
2 Spsk mælk
1 æg, pisket
2 tsk salt
3-3½ Cup hvedemel
2 fed hvidløg, presset (kan udelades)
1/4 Cup smør, smeltet (kan udelades)

Find en stor skål (bagefad) og kom det lunkne vand i. Opløs gæren i vandet og lad det stå i 10 minutter indtil det skummer. Kom mælk, sukker, æg og salt i under omrøring. Bland melet i indtil det bliver til en blød dej.

Ælt dejen 6-8 minutter indtil dejen er glat og smidig. Kom dejen op i en olieret skål og lad hvile under et klæde i 1 times tid eller dejen er fordoblet i størrelse.

Slå dejen ned og ælt hvidløget ind i dejen. Fordel dejen i ca. 14 golfkugle store stykker der trilles til kugler og kommes på en bage plade. Dæk med klæde og lad dem hæve i 30 min.

Mens kuglerne hæver varmes en grillpande op til middelhøj varme. Med en kage rulle rulles en kugle dej ud meget fladt. Traditionel er Naan brød dråbe formede.

Kom Naan brødet på grilpånden i 2-3 minutter indtil brødet er lysebrunt og begyndt at hæve. Pensl oversidden med smør og vend. Steg i 2-4 minutter igen. Pensl oversidden med smør.

Gentages indtil alle Naan er færdige.