Kerala Cashew Kyllinge Karry

Vores kærlighedsaffære med Indisk mad fortsætter og denne ret er absolut værd at tage med. Den kommer fra det sydligste Indien og er en smule stærkere end de retter vi normal laver – her skal man overveje lige præcist hvor stærkt det chilipulver man bruger er inden man bare hælder de fulde 2 tsk i… Den chilipulver vi har for tiden er en super stærk Indisk og jeg er imponeret over at Thomas’ 2 venner spiste det hele… De drak 2 liter mælk for at dulme chilien og selv jeg må erkende den var måske en lille smule for stærk 🙂

1 kg kyllinge kød i store tern
5 dl løg, fint hakket
5 cm ingefær, skåret i tern
½ tsk hel spidskommen
25 fed hvidløg
2 tsk chilipulver (pas nu på styrken)
¼ tsk Gurkemeje
½ tsk salt
2 spsk kokos olie
1 tsk brune sennepsfrø
4 løg, halveret og skåret I skiver på langs
4 dl vand
25 Cashew nødder
2 store tomater, skåret I tern
Saft af fra en halv citron
Frisk koriander til pynt (kan udelades)

Kom cashew nødderne I en skål og hæld kogende vand over dem. De skal stå og trække i mindst 15min.

Mens nødderne ligger i blød kommes de finthakkede løg, ingefær, spidskommen og hvidløg i en blender. Blend det hele til en fin pure (kom evt en lille smule vand i hvis det er nødvendigt for at blenderen kan få rigtigt fat).

Tøm puréen ud af blenderen og over i en skål. Kom hereafter de udblødte nødder I blenderen og blend til en paste (igen kan der kommes en smule vand i). Nøddepastaen stilles også til side.

Varm kokosolien I en stor tykbundet gryde eller sautepande. Kom sennepsfrøene I og vent til de begynder at sprutte.

Når sennepsfrøene sprutter kommes de skivede løg i. Steg løgene ved høj varme til de begynder at blive lysebrune.

Kom løgpuréen i gryden og rør godt rundt. Kom herefter chilipulver og de hakkede løg i og rør godt rundt igen.

Nu kommes gurkemeje, salt og kyllingestykkerne I grden. Kom 3-4 dl vand i så der kun lige er nok vand til at kyllingen kan koge.

Bring gryden I kog og skru så ned for varmen og lad den simre uden låg I ca. 30 minutter indtil kllingen er kogt.

Når kyllingestykkerne er klar kommes citronsaften i og der røres godt rundt. Herefter kommes cashew pastaen i og der røres grundigt igen. Nu bringes gryden i kog og med det samme det koger tages den af varmen.

Serveres pyntet med hakket frisk koriander sammen med ris.

Blåbærtærte

I går aftes holdt vi en smule forsinket årets Thanksgiving middag. De fleste af retterne var de same som altid (og kan alle findes her på sitet), men en enkelt nyskabelse havde fundet ved til bordet: En lækker blåbærtærte. Vi snød en smule og brugte købt tærtedej, men lav endeligt en selv hvis tiden og lysten er til det 😉

Blåbærtærte

2 tærtebunde
1½ l blåbær (vi brugte frosne)
1 Spsk limesaft
½ dl hvedemel
1,25 dl sukker
¼ tsk stødt kanel
1 æg (til pensling)

Kom den ene tærtebund i en tærteform og skær kanterne til så der er ca. 1 cm ekstra kant. Kom herefter formen i køleskabet og lad den hvile i 30 minutter.

Mens bunden hviler kommes alle ingredienserne (undtagen æg) i en skål og blandes sammen.

Tag bunden ud af køleskabet og kom fyldet i. Læg den anden tærtebund over og tryk kanterne på bund og top godt sammen hele vejen rundt med fingrene. Skær 4 små huller i låget så dampen kan komme ud.

Pisk ægget sammen i en lille skål og pensl toppen med det piskede æg.

Bag tærten ved 175o i 30-40 min indtil dejen er bagt og har fået en smuk brun farve.

Tærten kan serveres både kold eller varm og en god hjemmelavet vaniljeis passer godt til.

Mangsho Ghugni (Lam m/kikærter)

Efter endnu en forretningsrejse til Indien længes mine smagsløg efter krydret indisk mad. Dette er en nem Bengali ret med lam og kikærter.

600 gr lammekød i tern
1 ds kikærter (eller 200gr man selv forbereder)
3 spsk Ghee eller vegetabilsk olie
2 løg, fint hakkede
1½ tsk revet ingefær
1½ tsk presset hvidløg
3 tomater, hakket
1½ tsk stødt gurkemaje
1½ tsk stødt koriander
1½ tsk spidskommen
1½ tsk chili pulver
7½ dl vand
Salt til at smage til med
Hakket koriander til garnering (kan udelades).

Varm ghee’en op i en stor wok eller sautepande. Når den er varm tilsættes løgene. Steg løgene indtil de begynder at blive lysebrune og tilsæt herefter ingefær, hvidløg, tomat og lam. Sauter det hele grundigt i 5-10 min og tilsæt herefter de tørre krydderier. Bland godt rundt og tilsæt vandet. Lad retten småkoge uden låg indtil kødet er mørt (30-45 min).

Tilsæt kikærterne og lidt extra vand hvis det er nødvendigt. Bring retten i kog så kikærterne bliver varmet igennem og smag til med salt.

Serveres straks garneret med hakket koriander (kan udelades)

Murgh Masala (Kylling med krydderi)

Denne milde ret kommer fra det nordlige Indien. En kombination af tomater, ingefær og indiske krydderier sammen med  yoghurt i sovsen giver en ret der med sin milde og alligevel krydrede smag egner sig til ethvert måltid.

1½ kg kyllingestykker uden skind
   (Lår og overlår egner sig bedst til denne ret)
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
1½ tsk garam masala
1/4 tsk gurkemeje
2 løg, findt hakket
4 hvidløgs fed
5 cm Ingefær, hakket groft
2 tomater, meget modne
3 spsk Ghee (eller olie)
5 hele nelliker
8 hele kardemomme
5 cm Kanel stang
10 Karryblade
2 dl Yoghurt (Græsk er bedst)

Spidskommen, koriander, garam masala og gurkemeje blandes sammen i en lille skål. Kom kyllingestykkerne op i en skål og hæld krydderi blanding over. Gnid krydderierne ind i kyllingestykkerne – sørg for alle bliver dækket.

Kom halvdelen af løgene op i en blender. Tilføj hvidløg, ingefør og de hakkede tomter og blend til det er en puré.

Varm ghee op i en tykbundet gryde over lav varme og tilsæt resten af løget sammen med nelliker, kardemomme, kanel og karryblade. Steg løg og krydderier indtil løgene begynder at blive gyldne. Tilsæt den blendede puré og steg under omrøring i 5 min. Smag sovsen til med salt og tilsæt herefter yoghurt og kyllingestykkerne. Rør godt rundt i gryden og bring langsomt gryden i kog.

Når sovsen koger skrues der ned for blusset og retten sikres under låg i ca 50min eller indtil kyllingestykkerne er færdige. Husk at røre i gryden et par gange undervejs så kylligen ikke brænder fast.

Retten smages til med salt igen, inden den serveres med ris eller indisk brød.

Aloo Gobi (Kartofler og Blomkål)

Aloo Gobi er en varm kartoffel og blomkåls salat som servers til mange indiske måltider. Jeg er stødt på den i Pune, Delhi og Chennai som tilbehør til både vegetar middage og kødretter.

3 spsk vegetabilsk olie
½ tsk sorte sennepsfrø
1 lille løg, fint hakket
200gr kartofler, skåret i tern
1/4 tsk Gurkemeje
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt spidskommen
1½ tsk Garam masala
4 modne tomater, skåret i tern
1 blomkålshoved, delt i buketter
2 cm Ingefær, revet
1 tsk sukker
1,25 dl vand

Varm olien over lav varme i en tykbundet gryde. Kom sennepsfrø i og kam låget på indtil de begynder at poppe. Tilføj løg og kartoffel tern og steg under omrøring til de begynder at blive gyldne.

Kom gurkemeje, spidskommen, koriander og garam masala i retten og rør rundt. Kom tomat tern i og rør rundt til det hele er blandet. Blomkåls buketter, ingefær, sukker og vand tilsættes og det helle blandes grundigt. Retten bringes i kog, hvorefter låget kommes på igen. Skru ned for varmen og lad retten simre i ca. 15 min indtil kartofler og blomkål er møre.

Smages til med salt og serveres straks.