Dette er indlæg nr. 200 her på vores lille blog og kommer til at repræsentere starten på en spændende kulinarisk rejse, som vi gerne vil invitere alle Foodies med på.

Om det er galskab eller genialitet, eller måske et udtryk for sen-corana-kuller, skal vi lade være usagt, men en sen aften time kom vi til, at snakke om nationalretter. Den snak udviklede sig, først til at det kunne være sjovt at finde alle nationalretterne i verden og derefter til, at vi da selvfølgeligt også skal lave dem.

Så det vil vi kaste os ud i!

Første skridt på rejsen er, at finde baseline for opgaven. Hvad er et land og hvor mange lande er der så egentligt?

Da vi ikke ønsker at støtte det kinesiske diktatur og tænker vi er for små til, at de kinesiske hackere gider bruge tid på at straffe os, så lander vi på 196 lande.

Næste skridt er at definere opgave helt klart og tydeligt og til det, skal vi have en definition af hvad en Nationalret egentligt er:

Den lidt løse definition er svært at arbejde med, da den kan dække over mange retter i hvert enkelt land, så vi har strammet vores egen definition en smule op til noget i retning af, at “en Nationalret er den officielt eller uofficielt valgte ret, som de fleste i et land identificerer, som værende den mest populære ret.

I Danmark er opgave nem, da fødevareministeriet i 2014 lavede en landsdækkende afstemning, som Stegt Flæsk og Persillesovs vandt. men i det fleste andre lande er der ikke på samme måde en officiel ret og der må vi forlade os på, hvad google kan fortælle os. Vi vil tilstræbe at finde de retter som flertallet peger på, men skulle vi ramme ved siden af hører vi gerne om det.

Det har også vist sig, at det faktisk er den nemme del at finde hovedretten. Den svære del er at finde den mest autentiske opskrift. Som med alle andre opskrifter, så findes der et hav af regionale forskellige og alles bedstemor har sit eget bud på en opskrift. Så det er godt, at den ene halvdel af Foodies teamet nyder at lave lister og organisere alting (var der nogen der sagde mild OCD?).

Vi vil tilstræbe at lave retterne i rækkefølge og en om ugen. Ja, det bliver et 4-årigt projekt, hvis vi faktisk når til enden og formår at holde kadencen nogenlunde.

Og allerede nu kan vi se udfordringer med at holde rækkefølgen. Der er retter, som vi nok gerne vil vente med til en varmere årstid, som for eksempel den Argentinske Asador der skal laves over åben ild. Ligeledes er der rette, hvor vi ikke kan få ingredienserne her i lille Danmark, men hvor vi på ferier vil kunne lave retten. Det gælder for eksempel for Bahamas nationalret Conch, som vi mener at huske man kan få på Canarie Øerne (skøn undskyldning for at booke en efterårsferie).

Det kan også tænkes vi må opgive en enkelt eller to, fordi man ikke kan få råvarerne udenfor landet. Indtil videre har vi kun set problemet med den Bengalske fisk Ilish, men det er ike umuligt vi støder på flere udfordringer i den retning. I de tilfælde vil vi forsøge at finde ud af, hvad de lokale selv bruger i stedet, når de befinder sig i udlandet og vil lave deres retter.

Nå, nok om det. Nu skal det dreje sig om Kabuli Pulao, som er en ret af en type der går igen overalt i den del af Asien, hvor Perserne har haft stor indflydelse tidligere. I Afghanistan kaldes det Pulao, i Pakistan og Indien hedder det Biriyani og tager man til Azerbaijan, så hedder det Plov. Og alle de varianter kommer vi til at vende tilbage til senere på denne kulinariske rejse.

Den Afghanske variation spises hovedsageligt ved festlige lejligheder og er en sand bombe af velsmag. Krydret, sød og lækker, med rosiner gulerødder og nødder til at forstærke velsmagen fra kalvekødet og kalvefonden, som giver basissmagen til retten.

Det er en overraskende mild ret, der på trods af kraftige krydderier som kardemomme, sort peber, nelliker og kanel ender med at have en blød varm smag, uden at virke stærk på nogen måde.

Denne blanding af krydderier kaldes Char Masala og er eftersigende basis for den afghanske smag. Det er vigtigt at den fremstilles af hele krydderier, da de fleste stødte krydderier er meget fine i konsistensen og ofte har været varmebehandlet, hvilket denne krydderiblanding ikke bliver , inden den kværnes.

Vi læste mange opskrifter, før vi landede på hvad vi tror er en så autentisk som mulig ret. En stor del af inspirationen kommer fra siden https://www.afghanyummyfood.com/kabuli-pulao-recipe/ og med undtagelse af enkelte til rettelser, så er det opskriften vi har fuldt. Et eksempel på en mindre ændring er valget af osso buco som kødet. Et valg vi tog fordi, det er det mest tilgængelige kalvekød, som skal simres i længere tid.