“Kedelig kylling” kalder en af vores veninder normalt kylling, men denne ret overbeviste hende om at kylling ikke behøver være kedelig og lærte hende også at oliven ikke er onde.
Til 4 personer bruges: 8 udbenede kyllingeoverlår
200 gr eller 8 små pimientos, afdryppede (jeg bruger de små på glas).
12 udstenede sorte oliven
12 udstenede grønne oliven
1 lille rød chili
1 fed hvidløg
8 store basilikumblade
1 spsk olie
25gr smør
2½ dl hvidvin
8 tandstikker
Hvis der bruges store stykker pimientos skæres disse ud i 8 stykker der passer i størrelse til den ene halvdel af kyllingestykkerne.
Oliven, chili, hvidløg og basilikum hakkes meget fint – det kan gøres i hånden men en minihakker eller blender gør arbejdet bedre og hurtigere.
Kyllingeoverlårerne bankes let ud med en kødhammer. Læg et stykke pimiento på hvert overlår og fordel olivenfyldet så der er lige meget på hvert stykke.
Fold overlårerne sammen og brug en tandstik til at holde dem sammen med.
Smør og olie varmes på en sautepande og kyllingestykkerne brunes på begge sider. Hæld hvidvinen i, kom låg på og lad det hele simre ved lav varme i 10 min.
Jeg er kommet til at love min mands kolleger at servere ferie-sangría og at dele min opskrift… Ikke nemt når den nu er i hovedet og det foregår pr. “gefühl” men her er et skud, og det jeg serverede følger dette. Oprindeligt var det en af vores venner i Spanien der lærte mig at lave det, og hun brugte brandy, men da jeg startede med at lave den i Danmark for mange år siden, kunne jeg ikke finde det – eller også var rom bare billigere på mit SU-budget – det husker jeg ikke lige.
2 appelsiner
1½ citron
2 nektariner (valgfrit)
2 dl sukker
1½ dl rom (en spanier vil forestrække en brandy – eks. Soberano)
1l spansk rødvin (af tempranillo druen foretrækkes – jeg plejer at købe en “bag in a box” vin)
isterninger
Dansk vand
Appelsiner og citroner vaskes grundigt og skæres i kvarte skiver. Lægges i en kande (2 l) eller en bowle, pres den let med en træske så lidt af saften trænger ud og strø sukker over. Hæld rom over og lad trække i en god time. Nektarinerne udstenes og skæres i trekantede stykker og tilsættes – også her må du gerne lige presse lidt saft ud af dem.
Tilsæt rødvin og rør rundt til alt sukkeret er opløst, og lad det trække yderligere en times tid. Nu skal du smage. Den skal på dette stadie være nærmest saftevandssød, men pas på, den sparker! (Der er en ret høj alkoholpromille på nuværende tidspunkt selvom man ikke altid kan smage det). Du kan evt. kan tilsætte mere sukker, men husk at røre godt rundt så det hele opløses.
Tilsæt isterninger så kanden er 3/4 fuld og fyld op med dansk vand. (Mange gange er der egentlig ikke plads til isterningerne når du bruger kanden, så fylder du bare op med dansk vandet, lægger et par isterninger i glassene (3-4 stykker) og hælder sangría’en over og så kan du fylde op med isterninger bagefter).
Hældes op i glas og lad gerne lidt frugt og is følge med.
Læg sukkerknalden i bunden af et glas, og kom et stænk Angostura på den så sukkeret suger det op.
Tilsæt derefter Cognac og champagne og server. Skal der severes mange kan glassene forberedes med sukkerknald og Angostura hvorefter champangen hældes i lige før servering.
San Francisco
2cl creme de banane
2cl vodka
10 cl appelsinjuice
Grenadine
Vodka hældes over is i et højt glas og der hældes 4/5 dele op med appelsinjuice.
Creme de Banane kommes i og til sidst hældes en smule grenadine forsigtigt ned langs siden, så det lægger sig på bunden.
På så dejlige varme dage som vi har for tiden, er der kun en ting at gøre; vende sig mod det spanske køkken og lade som om man er sydpå. Derfor har jeg lavet gazpacho. Gazpacho er en kold tomat/grøntsagssuppe, som mætter mere end man lige regner med og som virker ganske forfriskende. Den eneste ulempe er, at originalopskriften tager nogle timer at lave, og hvem gider lige stå i køkkenet i længere tid når solen skinner og man kan nyde vejret i haven eller man er kommet varm og træt hjem fra arbejde. Så her kommer en alternativ og langt hurtigere metode.
Ca. 4-8 portioner alt efter om det skal være en forret eller en hovedret eller hvor tyk man laver den (jeg kan lide den lidt tyk – lidt som en gammeldags tyk koldskål )
Du skal bruge: 2 skiver lyst toasbrød
3-4 fed hvidløg
1½-2 spsk. rødvinseddike
3-4 spsk olivenolie
1 stor grøn peberfrugt (eller rød, men det giver en lidt sødere smag)
1 salatagurk (eller ½ alm. agurk) Agurken kan skrælles, hvilket giver en rødere farve på den færdige suppe.
1 stort salatløg eller 1 lille/mellem almindeligt dansk løg
2 dåser tomat (hakkede eller flåede)
1 krus stærk grøntsagsbouillon (tag en bouillon terning, knus den i en kop og hæld kogende vand over)
Citronsaft
Salt og peber
(Isterninger)
Først laver du bouillonen så den kan køle lidt af mens du laver resten.
Toastbrød rives over i mindre stykker og smides i et blenderglas.
Hvidløg presses ned i.
Overhældes med eddike og olie.
Trækker – gerne 1 time, men mindre kan også gøre det (giver en mindre kraftig suppe)
Imens renser og skærer du grøntsagerne i grove tern. Nu du er igang med at skære grøntsager, kan du i øvrigt skære nogle til topping (guarnición) også, de skal skæres i små tern. Se nedenfor hvad du skal bruge (kan varieres).
Når du synes brødet har trukket nok – eller er ved at være utålmodig, smider du de groft skårne grøntsager i, hælder bouillon over og til sidst de to dåser tomat. Blendes til en fin, ensartet masse. Dette kan du enten sætte i køleskabet til det skal serveres eller hælde det direkte op i en skål og bruge isterninger til at køle med – de skal være tøet og blandet ind inden du fortsætter.
Spæd op med koldt vand indtil du har den ønskede konsistens. I Spanien kan man få både rimeligt tyktflydende og næsten helt vandige versioner alt efter region og hvad meningen med portionen er – en frokost gazpacho er ofte tyk hvor en forret til aftensmåltidet er meget tynd så vælg selv alt efter humør og smag.
Smages til med citron (du skal nok bruge mindst det der svarer til en halv citron), salt og peber.
Topping (Denne mængde mener vi passer godt til mængden af suppen, men kan varieres efter smag)
1-2 tomat
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
agurk
1 lille løg
2 skiver hårdt ristet toast (men ikke sort) skåret i tern
Hver person lægger selv sin topping på alt efter smag når der er serveret i skåle.
En af de kendte tapas retter. Utrolig nem og hurtig at tilberede og meget velsmagende.
400 g store rå rejer, pillede
1 frisk rød chili
3 store fed hvidløg, fint hakket IKKE presset
Saft af ½ citron
4 spsk god olivenolie
50 gr Smør
En lille håndfuld bredbladet persille, hakket groft
Kom portionsskåle i en ovn så de er varme når retten er klar.
Chilien skæres igennem på langs, kernerne fjernes, hvorefter chilien hakkes fint.
Olie og smør varmes op hvorefter det hakkede hvidløg og chilien svitses kort på en pande – pas på hvidløget ikke brunes. Tilsæt citronsaft og lad det hele simre sammen et par minutter til det emste citronsaft er kogt af. Rejerne tilsættes og steges et par minutter til de skifter farve. Bland persillen i og fordel med det samme rejerne og koge saften/olien i portionsskålene. Serveres med det samme så det stadigvæk er rygende varmt.
Serveres sammen med godt rustikt brød til at suge safterne op med.