Surdej

Om det er fordi du ikke fik hamstret gær, eller bare fordi du gerne vil have lækkert brød er lige meget. Bare du kaster dig ud i den ædle kunst at bage med surdej – det giver bare bedre brød end med gær.

Surdej kræver lidt arbejde og kærlighed, men det er det hele værd.

Her har vi prøvet at give en hurtig nem opskrift og vejledning, Det er slet ikke så svært 🙂

Surdej

Opstart og vedligeholdelse af din helt egen surdej
Forb. tid5 d
Ret: Bagning, Brød
Køkken: Dansk
Keyword: bagning, Boller, Brød, surdej, surdejsbrød
Antal: 1 portion
Forfatter: Foodies.dk

Ingredienser

Opstart

  • 1,5 dl hvedemel Stenkværnet er bedst
  • 1,5 dl fuldkorns hvedemel Stenkværnet er bedst
  • 3 dl vand

Fodring

  • 1 spsk hvedemel Stenkværnet er bedst
  • 1 spsk fuldkorns hvedemel Stenkværnet er bedst
  • 2 spsk vand

Sådan gør du

Opstart

  • Bland mel og vand grundigt sammen i et glas, eller anden mindre beholder, som du kan bruge som hjem til din nye surdej. Husk den skal forhåbentligt bo der meget længe 🙂
  • Lad surdejen stå på køkken bordet uden låg. Der skal kun røres i den hvis der udskiller sig vædske.
  • Din nye surdej skal ikke stå for varmt. Sørg for at den ikke står lige i solen, over radiatoren eller ved siden af ovnen.

Dag 2 eller 3

  • Nu skulle din nye surdej gerne begynde at vise lidt livstegn. Måske hæver den lidt eller måske kommer der små bobler. Hvis der kommer vædske røres der rundt og hvis der kommer en skorpe på fjernes denne. Ud over det skal den have ro til at arbejde.

Første fodring

  • Nu på dag 3 eller 4 skulle din nye ven gerne boble og vise livsteg. Så er det tid til første fodring. Smid 2 spsk af dejen ud og giv den første måltid bestående af 2 spsk mel (1 hvedemel og 1 fuldkorns hvedemel), samt 2 spsk vand. Rør godt rundt så der ikke er nogle klumper.

Klar til brug – dag 4 eller 5

  • Nu dufter din surdej lidt af sur øl og bobler tydeligt. Så er den klar til brug. Find din bedste brødopskrift frem og nyd noget dejligt friskbagt brød.

Opbevaring og vedligehold

  • Skal din nye surdej ikke bruges med det samme, så giv den en fodring og kom den på køl. Husk at du aldrig må komme et tætsluttende låg på, men blot nøjes med at lægge det over eller, hvis du bruger et glas, så kun skrue det løst på.
  • Din surdej er en levende organisme og ligesom dig skal den passes og fodres.
  • Rør genre i din surdej dagligt. Den kan godt gå et par dage uden, men sørg for at der ikke udskiller sig for meget vædske. Hvis den gør, så giv den dej en fodring og lad den stå ude på køkkenbordet et døgns tid.
  • Husk at fodre din surdej et par gange om ugen. Uden ma dog drikke vil den ikke overleve,
  • Hvis der kommer skorpe på, så fjernes denne og der røres grundigt rundt.

Gør surdejen klar til bagning

  • Det kræver lidt forarbejde at bage med din nye surdej. Tag den ud af køleskabet 1 dag før du skal bruge den og giv den en fodring der svarer til den mængde som du skal bruge i din opskrift. Det vil sige at hvis din opskrift siger du skal bruge 1 dl surdej, så fodrer du den med 1/2 dl mel og 1/2 del vand.
  • Lad surdejen stå på køkkenbordet indtil næste dag og så er den klar til brug.

Noter

Vi bruger kun økologisk stenkværnet mel til vores surdej. De naturlige gærceller giver ekstra styrke og er med til at sikre overlevelsen

Koldhævede Kanelsnegle

Koldhævede kanelsnegle

Som skrevet i forrige indlæg, så skal jeg stå for forplejningen på en “arbejds hyttetur” med min afdeling. Selvfølgeligt er det luksus at de får friskbagte boller, men da det er en arbejdstur, så skal jeg også sikre at de har den fornødne energi til hele dagen.

Så kanelsnegle skal der til. Dejlige friskbagte duftende luftige kanelsnegle!

Men igen skal det også være hurtigt. Jeg har ingen intention om at stå op timer før alle andre for at gå i køkkenet. Godt nok holder jeg meget af mine kollegaer, men jeg vil også kunne nyde et par glas vin om aftenen 🙂

På nettet fandt jeg så denne opskrift hos Madenimitliv.dk, som passer helt perfekt til anledningen: 15 min arbejde om aftenen og kun den tid det tager at varme ovnen og bage kanelsneglene om morgenen – perfekt!

Og så smager de helt fantastisk. Der er ingen undskyldning for ikke at bage selv, istedet for at bruge frosne eller køre til bageren – de er simpelthen bedre og så får man også duften af friskbagt morgenbrød med i købet 🙂

Koldhævede Kanelsnegle

Nemme koldhævede kanelsnegle. Perfekte til hurtigbagning om morgenen.
Forb. tid15 min
Tilb. tid45 min
Hævning10 t
Samlet tid11 t
Ret: Bagning, Brød, Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: bagning, gærbrød, hurtige, kanelsnegle, koldhævning, nemme
Antal: 12 stk
Forfatter: Foodies.dk

Ingredienser

  • 1,5 dl Mælk
  • 15 gr Gær
  • 2 stk Æg
  • 50 gr Smør (Smeltet)
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 1 tsk Salt (Fint)
  • 475 gr Hvedemel (Gerne højprotein, som f.eks. Manitoba

Fyld

  • 100 gr Smør (Meget blødt!)
  • 100 gr Sukker
  • 1 spsk Kanel (Stødt)

Sådan gør du

Dejen

  • Smelt smør i en lille gryde.
  • Kom mælk i en skål og rør gær ud i den. Tilsæt æg, smeltet smør, vaniljesukker og salt og rør grundigt sammen.
  • Tilsæt mel og rør grundigt sammen.
    Dejen kommes på et meldrysset bord og æltes grundigt sammen indtil dejen er smidig og blank.

Fyldet

  • Bødt smør, sukker og kanel kommes i en skål. Rød grundigt sammen indtil fyldet fremstår som en samlet masse. Kan gøres med ske, men en elpisker gør livet meget nemmere.

Form kanelsnegle

  • Rul den uhævede dej ud på en meldrysset overflade. Målet er at få en firkant på ca 20×35 cm.
  • Smør fyldet jævnt ud på dejen.
  • Rul dejen sammen som en roulade uden at presse den for meget sammen.
  • Skær dejen i 12 lige tykke skiver med en skarp kniv, så den ikke presses flad.
  • Kom kanelsneglene i et stort ildfastfad, gerne beklædt med bagepapir og med mindst 1 cm plads mellem hver.
  • Dæk fadet med film og lad kanelsneglene hæve i køleskabet i mindst 10 timer.

Bagning

  • Tag fadet ud af køleskabet og stil det lunt mens ovnen varmer.
  • Tænd ovnen på 200 gr almindelig ovnluft (ingen varmluft).
  • Når ovnen er varm stilles fadet i midten af ovnen og bages i 23-25 min. Kanelsneglene er færdige når de er gyldne og gennembagte.
  • Afkøles 10-15 min inden de kan nydes lune.

Koldhævede Boller

Koldhævede boller

I næste måned skal jeg på en ‘arbejds hyttetur’ med min afdeling og i den forbindelse er jeg blevet bedt om at stå for forplejningen. Ikke nok med at min ære som Foodie er på spil, så hader jeg simpelthen de gængse luftboller, som i dag kaldes for rundstykker og specielt de der kommer fra frost.

Derfor valgte jeg se om ikke det er muligt at finde en opskrift på gode grove boller, som med meget lille indsats kan røres sammen om aftenen og uden hævetid bages om morgenen – er der noget bedre en friskbagte bolle rom morgenen? Alene duften er nok til at sikre en godstart på dagen 🙂

…og jeg fandt mange opskrifter. Lige fra luftbolle opskrifter til kanonkugler (gad vide om folk faktisk har prøvet dem?), men også nogle gode, hvor balancen mellem god krumme og fylde er perfekt. Den bedste synes jeg er fra Valdemarsro.dk, dog har jeg skiftet grahamsmel ud med fuldkorns Ølandshvede og justeret lidt på mængderne.

Jeg håber at mine kollegaer sætter lige så stor pris på dem, som jeg gør 🙂

Koldhævede Boller

Nemme koldhævede boller. Perfekte hvis man vil have lune friskbagte boller til morgenmad.
Forb. tid5 min
Tilb. tid15 min
Hævning10 t
Samlet tid10 t 20 min
Ret: Bagning, Brød, Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: Boller, koldhævning, lune, Morgenboller, nemme
Antal: 8 boller
Forfatter: Foodies.dk

Ingredienser

  • 5 dl Vamd (koldt fra hanen)
  • 10 gr Gær
  • 5 dl Fuldkornsmel (f.eks. Ølandshvede)
  • 3 dl Hvedemel (Gerne højprotein som f.eks. Manitoba)
  • 1 dl Havregryn (finvalset)
  • 1 tsk Salt (Fint)

Sådan gør du

Dejen

  • Vand og gær røres grundigt sammen i en stor skål. Det er vigtigt at gæren er rørt helt ud.
  • Tilsæt fuldkornsmel og havregryn. Rør rundt til det er grundigt blandet og alt er vådt.
  • Tilsæt herefter 2 dl hvedemel og rør det grundigt rundt med en ske. Dejen skal være våd, men stadigvæk til at røre i. Tilsæt forsigtigt lidt mere hvedemel (op til 1 dl) indtil dejen kun lige kan røres med en grydeske.
  • (Det er ingen katastrofe hvis dejen bliver lidt for tør, men bollerne bliver mere kompakte)
  • Dæk skålen med film og stil dejen i køleskab. Dejen skal hæve mindst 10 timer, men kan sagtens klare længere tid – måske helt op til 24 timer (ikke afprøvet).

Bagning

  • Tændovnen på 225 gr varmluft.
  • Tag dejen ud af køleskabet.
  • Fordel dejen i 8 lige store boller på en bageplade med nagepapir. Er dejen fugtig nok kan bollernes kommes direkte på pladen med en stor grydeske, ellers kom den på et meldrysset bord og skær den 8 lige store stykker der forsigtigt formes uden at alt luften slås ud – de må gerne være lidt rustikke. Bollerne kan pensles med vand eller æg, men jeg synes faktisk de bliver helt fine uden.
  • Når ovnen er varm bages bollerne i midten af oven i ca 15 min. Bank i bunden af bollerne – lyder de hule er de færdige.
  • Lad bollerne køle af 10-15 minutter og så er der friskbagte boller til morgenmaden.

Pofiber Brød

Det bedste Keto brød i verdenen kalder lowcarb-nocarb dette ‘Keto Farmers Bread’ brød og den påstand måtte vi da efterprøve.

Det ser godt ud, har en god krumme og smager ikke af æg, som så mange andre brød uden mel og er meget tæt på almindeligt brød.

Men er det så verdens bedste Keto brød? Tja det er jo svært at afgøre når der er så mange forskellige opskrifter, men det er nok et af de bedre og det bliver ikke sidste gang vi prøver det.

Pofiber brød

Forb. tid10 min
Tilb. tid1 t 30 min
Hviletid20 min
Samlet tid2 t
Ret: Brød
Keyword: Brød, kvark, pofiber
Forfatter: Foodies.dk

Ingredienser

  • 400 gr kvark
  • 4 æg
  • 100 gr pofiber
  • 30 gr husk den ‘gule’
  • 16 gr bagepulver
  • 1 dl vand kogende
  • 2 spsk æblecider eddike
  • Salt

Sådan gør du

  • Pisk æggene grundigt med en smule salt indtil de er luftige.
  • Kom kvark sammen med æggene og bland grundigt.
  • Kombiner alle de tørre ingredienser og kom sammen med æggemassen.
  • Bland grundigt.
  • Tilsidst tilsættes kogende vand og eddikke, inden der igen blandes grundigt.
  • Lad dejen hvile i 20 minutter mens ovnen opvarmes til 150 grader.
  • Form dejen i hænderne til et brød og kom det på en bageplade.
  • Brødet bages i 90 minutter.

Noter

Se evt videoen hos lowcarb-nocarb inden, da den viser hvordan konsistensen skal være. Det er vigtigt at den ikke er for våd.

Nordafrikanske lammepølser

Nordafrikanske lammepølser

Påsken betyder for de fleste lam og derfor valgte vi at denne uges pølseforsøg skulle være lammepølser. Vi havde oprindeligt tænkt vi ville lave Merguez pølser efter Tunesisk opskrift med Harissa, men måtte desværre indse at Harissa ikke er til at opdrive i Høje Taastrup.

Men ved hjælp af lidt google hjælp og hurtig gennemlæsning af adskillige opskrifter kom vi frem til en krydderiblanding, som ikke giver en Merguez pølse, men som vi vist godt kan tillade os at kalde Nordafrikansk.

Denne gang gik projektet dog ikke helt lige så nemt, som vores to første forsøg. Vi lærte undervejs et par hårde lektioner, som for eksempel vigtigheden af at have et pølsehorn i rette størrelse og at vores gamle Kenwood ikke er så glad for en fast pølse fars.

Vi kommer derfor til at investere i en pølsestopper i en meget nær fremtid, så vi kan få prøvet at lave Merguez pølser, når vi har fundet noget Harissa.

Pølser blev det nu alligevel til og de blev gode. God lammesmag fra nakkekødet, god dyb krydring og en smule varme fra chilien – ja naturligvis spiste vi nogle til aftensmad 😊

Nordafrikanske lammepølser

Ret: Frokost, Grill, Hovedret, Pølsemageri
Køkken: Nordafrikansk
Keyword: keto, krydret, lam, lchf, pølser
Antal: 2 Kilo
Forfatter: Foodies.dk

Ingredienser

  • 2 kg lammekød Vi brugte lammenakke
  • 500 gr lammefedt
  • 1 spsk spidskommen hele
  • 1 spsk korianderfrø hele
  • 1 spsk fennikelfrø hele
  • 1 spsk sumak stødt
  • 2 spsk paprika stødt. Vi brugte en stærk
  • 1 spsk chilipulver
  • 2 tsk sort peber frisk kværnet
  • 1 spsk findt salt
  • 2 dl vand meget koldt
  • 10 fed hvidløg pressede
  • 7-8 meter lammetarm

Sådan gør du

  • Skær kød og fedt i tern på 2×2 cm. Bland kød og fedt og fordel det på en bradepande. Kommes i fryseren et par timer til det er meget koldt.
  • Mens kødet er i fryseren forberedes krydderibandingen.
  • Rist spidskommen, koriander og fennikel på en tør pande indtil de frigiver deres duft. Kom det direkte i en morter hvor det stødes, eller hvis du er madnørd som os, så kværn det i din krydderikværn.
  • Bland de ristede krydderier med resten af de tørre ingredienser og dæk det til indtil de skal bruges.
  • Når kødet er så koldt at det er næsten frosset så skal det hakkes fint på kødhakkeren. Brug den fineste indsats.
  • Kom de pressede hvidløg, vand og krydderiblandingen op i kødet. Brug hænderne til at sikre at det bliver blandet ordentligt. Bland det i 2-3 minutter indtil kødet samler sig som en fars.
  • Kom farsen på køl igen en times tid inden pølserne stoppes
  • Nu er farsen klar til at stoppes i tarme. Følg instrukserne der passer til din maskine.
  • Sno pølserne i ønsket størrelse og bind med et stykke kødsnor. Overvej at lade nogle af pølserne forblive blive lange som medister, da det er nemt at grille dem hele med et par pinde stukket igennem på kryds. Vi valgte at gemme flere på denne måde, da grillsæsonen er lige om hjørnet.
  • Lad pølserne hvile 1-2 timer ved stuetemperatur, gerne hængende hvis det er muligt inden de enten kommes i køleskabet eller fryses til senere brug.

Noter

Hele lammenakker har fedt nok i sig selv, så næste gang køber vi bare 2 store hele nakker og skærer kød og fedt fra.